Om selv at være opdraget som læser og at opdrage en miniaturelæser selv - af Alex Larsen, far til Tim

IMG_7356.JPG

Mit navn er Alex, og jeg er far til miniaturemennesket på billedet, Tim. Han er snart 11 måneder, og udover at kravle rundt overalt er han allerede lidt af en bogorm. Han kan i hvert fald godt lide at gnave i hjørnerne, men jeg har faktisk også spottet ham bladre lidt i sine rør- og føl-bøger selv. En af hans favorit-bøger lige pt. er dog en traktor-bog med hjul, der kan trille rundt.

Jeg er vokset op med litteratur med hjemmet, og lige siden, jeg var helt lille, var det en fast tradition at tage på biblioteket hver fredag. Jeg husker tydeligt mængden af gange, hvor jeg lånte for mange bøger til at kunne få dem læst på en uge, men min mor sagde aldrig noget til det. Faktisk var hun ofte med til at fylde i bunken og også med til at læse det højt for mig, før jeg selv var særlig stærk til at læse.

Jeg husker derfor også, hvor hyggeligt det var at få læst Harry Potter højt, og hvordan den serie samlede os på en helt vild måde. Min mor var også fanget af serien til sådan en grad, at jeg kom med til midnatsrelease på alle de resterende bøger på trods af, det var over min sengetid. Hver gang vi kom hjem, skulle hun ”bare lige læse et par kapitler”, hvilket endte med, at hun læste hele natten og ofte havde læst dem færdigt, da jeg endelig stod op. 

Der var altså nok med motivation, og efterhånden som jeg kunne læse mere selvstændigt, gik det kun endnu hurtigere. Efter de ugentlige biblioteksbøger var jeg vant til at låne stakke af bøger, hvilket også kom til at gøre sig gældende ved skolebiblioteket. Ikke at jeg havde brug for det, men her var der også en del motivation fra bibliotekaren, der tog virkelig meget hensyn til folks læseniveau men altid sørgede for, at folk havde mindst en bog at læse i. 

På det tidspunkt havde mængden af læsning gjort mig til en ret stærk læser, og jeg kom derfor hurtigt gennem Dingo-niveauerne, hvorefter jeg virkelig fik øjnene op for især fantasy og gys. Da jeg havde læst alle bøgerne inden for mine nye yndlingsgenrer, gik jeg over og begyndte at læse resten, skolebiblioteket bød på, hvilket resulterede ,i at jeg f.eks. har læst en god stak WITCH-bøger og mere spøjse bøger som Neondrengens Profeti.

IMG_6471.JPG

Selvom jeg har haft længe stræk siden da, hvor der er blevet læst meget mindre, som i ofte slet ikke noget fiktion, så kan jeg stadig mærke, hvor vigtigt det har været at vokse op med litteraturen på den måde, jeg gjorde. I forhold til studiet har det f.eks. været fantastisk at have en høj læsehastighed og samtidig ikke blive intimideret af længere tekster. Når man har læst Lille Lucifer på 853 sider, mens man var i folkeskolen og næsten havde vanskeligheder med at holde den, så er det de færreste fagtekster, der kan skræmme én.

Samtidig kan jeg mærke, at mit sprog har nydt godt af den store mængde læsning, da jeg har fået et større ordforråd, bedre sprogforståelse og føler mig ret stærk til at udtrykke mig på skrift. I forhold til at stave kan jeg også mærke, at det har gjort en forskel, for jo mere du læser, jo oftere ser du en masse forskellige ord og opfanger højst sandsynligt, også hvordan de staves. Der kommer så mange gode ting ud af at læse, og det er alt sammen vigtige ting, der kan hjælpe én i hverdagen.

Derfor er der også ekstremt vigtigt for mig at være med til, at Tim vokser op med litteraturen omkring sig. Da min kæreste også er boghoarder, er det ikke noget problem at have bøgernes fysiske tilstedeværelse, men det handler jo om meget mere end det, der skal inspireres og læses jo!

Når der bliver leget med Tim, læser vi nogle gange de billedbøger, han hiver ud fra sine reoler, højt og ja, han har fået sin egen lille reol til sine mange billedbøger samt bogkasser til sine pap og rør- og føl-bøger, så han let kan hive dem op. Så kan vi forhåbentlig undgå, at han spiser nogle af vores egne yndlingsbøger, samtidig med at han vokser op med en forståelse af, hvad en bog er for noget.

Om aftenen går vi dog all-in på højtlæsning, hvor en del af Tims godnat-ritual er at få læst højt. Jeg husker, hvor meget jeg selv har fået læst højt og er faldet i søvn til, så det er en af de ting, jeg virkelig gerne vil have, at Tim også oplever. I starten prøvede jeg at læse hele kapitler, men det viste sig hurtigt at blive lidt besværligt, så nu er det en del mere løst.

Et andet problem er, at nogle af bøgerne er så spændende, at jeg har lyst til at læse videre, selvom Tim enten sover, eller min stemme dør helt ud. Det er i hvert fald tydeligt at mærke, at jeg ikke har læst højt siden gymnasietiden. Det er dog begyndt at blive bedre, så Tim kan få endnu længere godnatlæsning.

Selvom han muligvis ikke forstår alt, hvad der bliver læst højt for ham, så er det dog tydeligt at mærke, at han lytter, hvilket er ret hyggeligt. Så kan det godt være, han skal have en reminder, om hvad Emil gjorde de forskellige dage på Katholt, eller huskes på Pippi Langstrømpes mange mellemnavne, men det ændrer ikke på, at det hjælper allerede nu. 

I forhold til valg af bøger til Tim, så har vi en god blanding af klassikere fra vores egen barndom samt en lang række for os ukendte bøger, vi bare har fundet spændende. Det, jeg læser højt lige for tiden, er dog primært dem, jeg kan huske fra min egen barndom, da jeg har gode minder med dem og virkelig gerne vil sørge for, at Tim får det samme.

Det har derfor indtil videre stået på Mumitrolden, Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Bookie og den magiske monokel, hvoraf de alle fire kan anbefales meget. I Mumitrolden bliver man kastet direkte ind i et hyggeligt og fantastisk univers med mange forskellige væsener og så mange små historier, at det ikke kan være andet end spændende.

Bookie og den magiske monokel er muligvis ikke for helt små børn, men den er stadig virkelig hyggelig og foregår i bøgernes verden, så der er en række litterære referencer, hvilket jeg håber, giver anledning til endnu mere læsning, når Tim får den læst højt igen senere.

Behøver jeg at beskrive Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe? Jeg kan ikke andet end at smile, når jeg tænker på de mange historier om begge karakterer, og jeg vil virkelig fortryde det og ærgre mig, hvis Tim ikke sidder med samme smil på læberne, når han er blevet voksen. Det er den slags historier, der for mig er et must at få læst højt, så de skal nok blive genlæst en del gange, mens Tim vokser.

Jeg håber, I har nydt indblikket i vores læsevaner samt fundet motivationen interessant. Bare en lille smule læsning om dagen kan gøre en verden til forskel, så det handler bare om at komme i gang. Miniaturemenneskerne skal virkelig bare udsættes for så meget litteratur som muligt!

God læsning!

Alex og Tim

IMG_7365.JPG