Læs højt! - af Josefine Piihl - folkeskolelærer og stud. master i børnelitteratur

Mit navn er Josefine Piihl, og jeg beskæftiger mig med børnelitteratur privat og professionelt. På bloggen Mit Bogskab anbefaler jeg derfor børnebøger til alle, der læser højt enten hjemme, i vuggestuen, i børnehaven eller i skolen for børn i alderen 0 – 10 år.

Jeg er folkeskolelærer og underviser på en folkeskole i Gentofte. Derudover læser jeg en Master i Børnelitteratur på Aarhus Universitet, og så er jeg mor til to dårende dejlige små damer, som min mand og jeg deler matrikel med på Østerbro.

Jeg tror på bøger. Jeg tror på bøger og højtlæsning og på at de og det kan være med til at udvikle sprog, ordforråd, bogstavkendskab og ja – empati. Jeg kan faktisk slet ikke finde på én god grund til ikke at læse højt. På nær selvfølgelig alle børnefamiliers monster: tid. 

Jeg er uddannet folkeskolelærer, jeg underviser i indskolingen, og er én af dem, der lærer børn at læse og skrive. Jeg kan være helt ærlig: man kan faktisk, som oftest, godt mærke på børn, deres sprog og deres motivation for bøger, om de har fået læst højt hjemme.

Ikke alene er jeg lærer, jeg har også en stor interesse for børnebøger. Jeg læser dem både for mine piger, men også for min egen skyld, jeg anbefaler børnebøger og jeg er ved at tage en master om børns litteratur. Helt så drastisk behøver man jo ikke gå til værks. Egentlig gælder det bare om, at bøger er tilgængelige på lige fod med alt muligt andet. Den lille baby kan både lege med en bold, knuge en rangle og bide i en bog. Bøger skal nemlig bides i, de skal kigges i, og de skal læses i. Fra barnet er helt lille, kan man en gang i mellem pege på et ord, når man siger det. Simpelthen for at skærpe barnets opmærksomhed, helt i stil med billederne i pegebogen. Jeg peger på illustrationen af æblet – jeg siger æble. Jeg peger på et ord – jeg læser højt, hvad der står. 

Barnets bøger skal være til at komme til, de skal ikke alle sammen gemmes væk på en reol, hvor man ikke kan nå dem. På min to åriges værelse har vi hængt en tallerkenhylde op, ikke særlig originalt, det ved jeg godt, men den hænger helt nede, så hun selv kan tage bøgerne op, og jeg gør mig den ulejlighed at jeg skifter dem ud en gang i mellem. Det kan være fra bøger på reolen eller bøger, vi har lånt på biblioteket. Man kan også putte fem forskellige bøger ned i en lille kurv, som barnet selv kan flytte rundt på. Med andre ord: gør det tilgængeligt ligesom legetøjet er det.

Jeg har selv et ret bredt syn på, hvad god børnelitteratur er. Jeg synes, børn skal præsenteres for mange former for bøger og for mange typer af litteratur. Vi har haft en lang periode med min ældste datter, hvor det bedste vi kunne læse var lægebøger. I stil med Totte hos lægen, Liva hos lægen og faktabøger om at gå til lægen, tandlægen og være på hospitalet. For mig er det fint – jeg læser det gerne højt, for det peger direkte ind i ét af de råd jeg altid giver forældrene i mine klasser om højtlæsning: Vælg bogen sammen med dit barn.

Mine øvrige råd til højtlæsningen:

  • Lad bøger være synlige og tilgængelige.
  • Sæt jer tæt sammen, så dit barn kan kigge med i bogen og se de ord du læser. Hvis du læser for et lille barn, så peg ned på et ord en gang i mellem, så barnet får en fornemmelse af, at det ikke bare er mærkelige sorte kruseduller men faktisk er det, der er historien. Hvis du læser for et større barn, så gå på bogstav eller ordjagt. 
  • Snak om handlingen i bogen også med det lille barn.
  • Forklar de ord og vendinger dit barn ikke kender.
  • Sæt det læste i relation til jeres liv og hverdag. Hvis man læser en bog om en bus, så tal om sidste gang I kørte i bus. Hvis man læser om en bog om venskaber i børnehaven, så tal om barnets venner i børnehaven.
  • Sørg for at have god tid.

God højtlæsninglyst!

Følg Josefine på bloggen Mit Bogskab og Instagram

IMG_2923.jpg