Godnat og sov godt… - af Helle Nissen Gregersen, mor og lillesøster

Når jeg besøger min søster og hendes familie omkring puttetid, får jeg ofte æren af at læse godnathistorie for min nevø og niece. De vælger en bog, vi sætter os til rette i sengen med mig i midten og så læser vi. Milas (7 år) og Linea (5 år) har lige siden de var små fået læst godnathistorie. Nu har jeg selv fået en søn, Jakob, som jeg gerne vil give gode læsevaner videre til. Min søster, Jette, er højtlæsende mor med syv års erfaring på bagen, som derudover skrev en opgave om billedbøger, da hun gik på pædagogseminaret. Det var derfor oplagt at tage snak med hende om godnathistorier, biblioteksbesøg og billedbøger.

Pssst - I bunden af indlægget er der to lister med gode børnebøger. Den ene liste er Linea og Milas’ yndlingsbøger, som Jakob fik i dåbsgave. Den anden er en kanon med billedbøger, som Jettes opgave mundede ud i.


Godnat Batman Milas.jpg

”Det er hyggeligt at læse godnathistorie – en hyggestund. Jeg tror på, det er godt at få læst højt, hvis man selv skal blive interesseret i at læse, og det er godt for den sproglige udvikling, og ens egen evne til at lære at læse. Jeg synes også, at der er noget kultur i det. Der er nogle klassikere, som man skal forbi og kende.

Jeg kunne godt tænke mig, at give mine børn, at de kan fordybe sig eller slappe af med en bog.”

Min søster og niece besøger os i Århus. Mens Jakob sover på altanen, og Linea tager en slapper i sofaen, taler Jette og jeg om godnathistorier. Vi begynder snakken med hvorfor – og der er en del gode grunde. Hyggen, sproget, kulturen – men også den mere umiddelbare:

”Når man har to aktive børn, så er det også en måde at få dem hevet helt ned i gear på, inden de skal i seng. At gå direkte fra leg til seng dur ikke. ”

DEN GODE GODNATHISTORIE

Så langt så godt, men hvad er så den gode godnathistorie? Hos min søster gælder det om at være hurtigt fremme på badeværelset inden sengetid – den, der får børstet tænder først, må vælge, hvilken bog der skal læses. Det er forskelligt, hvilke bøger Milas og Linea vælger, f.eks. er Linea glad for opgavebøger, hvor der skal findes ting på siderne.

”Generelt så foretrækker Linea bøger med knap så meget tekst og mere snak, mens Milas er glad for de lidt længere historier. Det har nok noget med alder at gøre, men jeg tror også, det handler om personlighed. Milas er meget mere lyttende, og Linea er meget mere snakkende – i hvert fald når det handler om højtlæsning.”

Og hvad mener moren er en god historie? Det skifter, siger hun, men generelt handler det ofte om forholdet mellem tekst og billeder i bøgerne.

”Jeg har prøvet et par gange at læse nogle klassiske eventyr, hvor der ikke er så mange billeder, men der er ungerne ikke endnu. Der skal noget visuelt til at holde interessen – specielt for Linea. Det er tit det, jeg kigger efter, når jeg er nede og låne bøger på biblioteket - at bogen skal passe til, hvor de er henne nu i forhold til tekst kontra billeder.”


BIBLIOTEKETSTURE

Godnathistorierne finder Jette på Struer bibliotek, og det er også her hun lader sig inspirere til, hvilke bøger der skal med hjem.

”Vi får hovedsageligt inspiration fra biblioteket. Vi går bare ned og bladrer og ser, hvad vi finder. Biblioteket har også en hylde med nye bøger, hvor jeg ser, om der står noget spændende.

Jeg har næsten altid børnene med, når jeg tager på biblioteket efter bøger. De leger og kommer rendende med nogle bøger, mens jeg også finder nogle. På et tidspunkt, så har vi en stabel, som vi så låner.”

De skifter bøger ca. hver anden måned, hvor de låner en stak på 15-20 bøger. De er alle tre med til at finde bøger, men der er ikke frit valg på alle hylder. Jette hjælper Milas og Linea med at få bøger med hjem, som vil være gode bøger til dem.

”Jeg sorterer lidt i det. Linea har tendens til at komme med bøger, der er for nemme. Hun får lov til at vælge to-tre stykker, som hun får ind på værelset i håb om, at hun gider kigge i dem om aftenen, inden hun falder i søvn. Nogle gange kommer de også med nogen, hvor forsiden er spændende, men når jeg åbner bogen, så kan jeg se at der er for meget tekst til for få billeder.”


HØJTLÆSNINGEN

Når bøgerne skal læses højt derhjemme, er der både snak og mere ”klassisk” højtlæsning.

”Jeg kan godt finde på, at stoppe op, hvis der er et ord, jeg er i tvivl om hvorvidt de kender, eller når hovedpersonen viser følelser. Så spørger jeg ind til, hvordan de tror at han eller hun har det, for at se om de er med på, hvad det er der foregår, og så snakker vi om det.

Linea kan godt være slem til at afbryde, når vi læser, fordi hun ser et eller andet på billederne, som hun gerne vil snakke om. Det lader jeg hende sjældent gøre, for så mister man for meget af flowet. Vi snakker i stedet inden vi bladrer om og læser næste side.”

Jeg er glad for at høre om erfaringer, hvor der er en vis orden ved højtlæsningen – jeg er ikke sikker på, at mit temperament passer til helt fri og dialogisk læsning ved sengetid.


BILLEDER DER FORTÆLLER SINE EGNE HISTORIER

Inden Jakob vågner fra sin lur på altanen, slutter vi af med at tale om den opgave om billedbøger, som Jette skrev sammen med en medstuderende på seminaret. Jette graver tilbage i hukommelsen efter opgaven, og mens vi taler om den, går det op for os, at her var det også forholdet mellem tekst og billeder, der var på spil.

”Vi lavede en kanon, hvor vi satte nogle kriterier op. Bøgerne måtte blandt andet ikke være klassikere, og det skulle være nyere bøger.”

For at vurdere bøgerne kiggede de blandt andet på, hvordan tekst og billeder spillede sammen i forskellige bøger.

”Billedbøger kan lægge fokus på tekst eller på billeder, og billeder kan enten understøtte eller supplere teksten. Når billederne i en bog supplerer teksten, så vil billederne fortælle mere end teksten gør.

En af de bøger, som vi udvalgt til kanonen var Poulsens pirater. Den handler om en familie, hvis hus bliver besat af pirater, som laver alverdens skøre sager, som der overhovedet ikke står noget om i teksten. Piraternes narrestreger ser børnene som supplement til teksten ved at kigge på billederne. Den slags kan vi godt snakke om derhjemme. Så får Linea lov til at afbryde og vi snakke lidt om billederne – men først, når vi har læst teksten på siden, inden vi bladrer videre. Jeg kan godt forstå, at de får lyst til at sige ’Prøv lige at se ham der. Han sidder inde i skabet og griller pølser’.

Bogen slutter også med, at man opdager, at piraterne har stjålet hele huset og flyver af sted med det i deres flyvende piratskib, og det står der ikke noget om i teksten. Det ser man, når man bladrer om på sidste side.”

Supplerende billeder med ekstra mange aktiviteter på – dem vil jeg helt sikkert skrive mig bag øret til når Jakob bliver lidt ældre. Jeg håber, at andre nye forældre også kan bruge vores snak om godnathistorier til deres videre læseeventyr. Vi er i gang med godnathistorierne herhjemme nu, og lige nu hitter følebøgerne med pels og andet godt på siderne.


Jettes kanon over nyere (i 2005) billedbøger med gode tekster og billeder:

Poulsens pirater, Kim Fupz Aakeson og Claus Riis, ABC Forlag 2000.

Pigen der fik rigtig mange søskende, Kim Fupz Aakeson og Lilian Brøgger, Gyldendal 2004.

Mor!, Kim Fupz Aakeson og Mette-Kirstine Bak, Gyldendal 1998.

Bjørnen kommer!, Lene Fauerby og Mette-Kirstine Bak, Gyldendal 1997.

Et lille stykke vinter, Paul Stewart og Chris Riddell, ABC Forlag 1998.

Grøflen, Julia Donaldson og Axel Scheffler, ABC Forlag 2014(/1999).

Himmelkoen, Peter Svalheim og Gry Moursund, Dansklærerforeningen 1999

Klik, klak, muuh: de skrivende køer, Doreen Cronin og Betsy Lewin, Flachs 2002

Kæmpeanden, Thorstein Thomsen og Mette-Kirstine Bak, Carlsen 2000

Linnéa og hendes monstermor, Tove Appelgren og Salla Savolainen, Carlsen 2001

 

Milas og Lineas yndlingsbøger, som Jakob fik i dåbsgave. Testet og godkendt af ægte børn!

Nomernes hemmelige beskytter, Jan Kjær, Alvilda 2013. En af favoritterne hos Milas og Linea lige nu.

Hvordan bekæmper man zombier?, Catherine Leblanc og Roland Garrigue, Flachs 2015. Genlånt til Milas i over et år fra biblioteket. Nu har han flere i serien Hvordan bekæmper man… derhjemme om blandt andet mørke tanker, edderkopper og mareridt.

Mor!, Kim Fupz Aakeson og Mette-Kirstine Bak, Gyldendal 1998. Min søsters yndlingsbog – som børnene også er rigtig glade for.

Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved, Werner Holzwarth og Wolf Erlbruch Høst 1998. En elsket klassiker, som Milas og Linea efterhånden kan udenad.

Rødhætte og De tre små grise, Xavier Deneux, Carlsen 2015. Eventyrene er fortalt rigtig godt i disse bøger. Siderne har også fordybninger og forhøjninger, som passer ind i siden overfor – Linea har brugt meget tid på at studere denne detalje.

Trunte Lunte til barnedåb, Anne Holst Moulvad og Anne Louise Laugesen, Forlaget Trunte Lunte 2012. Linea er vild med Trunte Lunte-serien, og som dåbsgave var denne oplagt.